Oprettet 1. oktober 2020
Fast Job
Bemærk at denne jobannonce ikke er aktiv!
Stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference.

Vil du bidrage til at børn og unge med psykiske lidelser opnår en meningsfuld tilværelse med de bedste muligheder for udvikling, og er du pædagog med interesse for socialpsykiatri?


Dyssegården søger en pædagog til en fast stilling på en af vores døgnafdelinger, på fuld tid (som er 35 timer). Skiftende arbejdstider, alle ugens dage, samt hver 2. weekend. Der arbejdes ud fra et 4 ugers rul. Der er ansat faste nattevagter, men afløsning kan forekomme. Stillingen er fra den 1/12-2020. Måske er det lige dig, vi står og mangler!


Dyssegården er en miljøterapeutisk og psykiatrisk behandlingsinstitution. Dyssegården har 24 døgnpladser og 10 pladser for unge ml. 18-25 år. For at give børnene og de unge så trygge og overskuelige rammer som muligt er de inddelt i fem selvstændige “familiegrupper“ på Dyssegårdens faciliteter. Vi tilbyder også dagbehandling, samt intern skole. Vores målgruppe er børn og unge i alderen 10-18 år - og op til 23 år med efterværn eller 25 år med §107. Læs mere om os på: www.dyssegaarden.dk


Dyssegårdens målgruppe er normalt begavede børn og unge med psykiatriske problemstillinger, som har et behov for specialiseret døgnbehandling. De svære psykiatriske problemstillinger lader ikke sig behandle alene med intensiv pædagogisk indsats. Primære hoveddiagnoser er overvejende skizofreni, autismespektrum forstyrrelse eller svær OCD.

De unge har oftest psykotiske symptomer, og har typisk lange indlæggelsesforløb bag sig.

Behandlingen omfatter miljøterapi på psykodynamisk grundlag, psykologisk og psykiatrisk behandling samt internt skoleforløb og udslusningstilbud typisk i en 2-3-årig periode. Personalegruppen er tværfagligt sammensat og består af pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, skolelærere, psykologer. Til afdelingen er der også tilknyttet en psykolog og socialrådgiver.


Som fastansat pædagog vil du blive fast kontaktperson for en eller to unge i et tæt teamsamarbejde. Du vil være en del af et samlet team omkring hele ungegruppen. Der arbejdes relationelt omkring de unge.


Særlige ansvarsområder omkring kontakt med unge er bl.a. ungesamtaler, forældrekontakt og samarbejde med eksterne aktører. Du deltager derudover i vores organisatoriske behandlingsstruktur med teammøde, statusmøder og ugentlige behandlingskonferencer, samt fortløbende arbejde med at evaluere og udvikle mål og delmål i samarbejde med den unge. Praktisk arbejde omkring de unge i afdelingen er en del af den miljøterapeutiske indsats.


Det tilbyder vi:


  • Samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer med et højt fagligt niveau, som brænder for arbejdet med børn og unge i den beskrevne målgruppe.
  • Tværfagligt samarbejde vægtes højt, både internt i organisationen og tværsektorielt i forhold til nærmeste samarbejdspartnere i region, kommune m.m.
  • Behandlingsarbejdet kvalificeres af det relationelle arbejde med den unge og familien, som oftest pågår over flere år.
  • Medinddragelse af den unge og samarbejde med dennes familie vægtes højt.
  • Fastlagte personaledage, samt supervision, både eksternt og internt.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling gennem 2-årig intern uddannelse i mentaliseringsbaseret miljøterapi samt kurser.


Vi ønsker en medarbejder, der fagligt kan:


  • Arbejde miljøterapeutisk i en struktureret og forudsigelig hverdag, samt trives med at arbejde med børn og unge, som har betydelige psykiatriske problemstillinger.
  • Sikre overensstemmelse mellem behandlingsmål og miljøterapeutisk målsætning i dagligdagen, ud fra en metodeloyalitet i behandlingsarbejdet.
  • Dokumentere klinisk relevante observationer i elektronisk journalføring.
  • Arbejde relationelt både med den unge og den unges netværk.
  • Formidle sig tydeligt, både skriftligt og mundtligt.
  • Kan arbejde selvstændigt og skabe bæredygtige relationer til den enkelte unge såvel som til hele gruppen, inden for den miljøterapeutiske ramme.
  • Bidrage til fastholdelse og videreudvikling af det tværfaglige samarbejde, individuelle behandlingsplaner og forældresamarbejde.

Løn efter kvalifikationer, samt privat sundhedsforsikring. På Dyssegården har vi tiltrådt overenskomsten mellem Socialpædagogerne og Dansk Erhverv.


Hvem kan søge:

Pædagoger - gerne med erfaring fra psykiatri og/eller døgninstitutionsområdet (det er en fordel men ikke et krav).

På Dyssegården afholder vi altid to samtaler med ansøgerne, hvor anden samtale vil tage udgangspunkt i en case.

Ansøgningsfrist d. 18. oktober 2020. Ansættelsessamtaler d. 22. oktober 2020. Forventet tiltrædelse d. 1. december 2020. Læs mere om os på: www.dyssegaarden.dk


Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder for Jupiter Michael Myrwick på mm@dyssegaarden.dk eller på telefon 48207812 inden for almindelig arbejdstid.


Dyssegården er en privat Nonprofitorganisation, en arbejdsplads i vækst og udvikling, præget af godt samarbejde og et højt engagement.

På Dyssegården bidrager vi til, at børn og unge med psykiatriske lidelser opnår en meningsfuld tilværelse med de bedste muligheder for udvikling. Det gør vi ved at skabe håb, yde støtte og omsorg samt give specialiseret behandling.

Se her for at læse mere om Dyssegårdens vision, mission og værdier: www.dyssegaarden.dk/personale/vision-vaerdier-og-maal/

Arbejdsadresse


Ansøg ved at udfylde nedenstående

Vedhæft ansøgning, CV og andre relevante dokumenter
Vi anbefaler, at du vedhæfter PDF-filer. Filer må max fylde 10MB.

Vi kan desværre ikke sende din ansøgning afsted, prøv igen senere

Luk

Vi har i øjeblikket ikke andre job